Vintertiden bringer ikke kun december og gaver, det er også tiden hvor du skal tænke på dine dæk.
Når det kommer til den kolde tid, skal du igen til at tænke på om du har de rigtige dæk på din bil. For kører du ikke med dæk der er egnet til hele året, så skal du have dem skiftet omkring november. Det er koster både penge og kan også være lidt bøvlet. Har du ikke selv mulighed for at gøre det hjemme, så skal du på værksted og evt. også have dine sommerdæk opmagasineret.
Hvorfor skal vi skifte dæk ?
Hvis du ikke helt ved hvorfor vi skal skifte dæk, så er det hurtig forklaret. Gummiblanding og mønster på dækket er ret så forskelligt når det kommer til vinterdæk og sommerdæk. De fleste elsker at køre med deres alufælge, hvorpå der normalt sidder sommerdæk. Så det at skulle skifte til de kedelige stålfælge med vinterdæk er tit en nedtur. Det er dog vigtigt at du kører med de rigtige dæk. Sommerdæk har om vinteren ikke samme vejgreb og kan være skyld i du får meget længere bremselængde og større chance for at glide af vejen.
Det er ikke gratis!
Vinterdæk kommer altid med en ekstra udgift, du skal nemlig have et sæt ekstra fælge. For mænd er det ikke helt så slemt at skulle købe dele til bilen, kvinder er derimod ikke altid så glade for det. Her tager de jo penge fra den kasse der ellers skulle bruges til tøj, sko, tasker, sminke og frækt lingeri. Så derfor er der nogle der vælger at hoppe på den lidt nemme løsning, nemlig helårsdæk. Ved helårsdæk kan du køre med de samme dæk hele året rundt. Du skal dog være opmærksom på at de ikke byder på helt den samme sikkerhed som de andre to modeller. Hverken om sommeren eller om vinteren vil du få helt samme sikkerhed som du gør med et sæsondæk.